Med sindet som indsats





De fleste skuespillere og sangere (og andre kunstnere) har på et eller andet tidspunkt oplevet, at det at udføre deres arbejde var med sindet som indsats - og kunstnersjælen er måske bare ofte sådan indrettet at den samme følsomhed som gør en til en dygtig, talentfuld kunstner, er den samme følsomhed som gør en sårbar i livets og kunstens mangeformede udfordringer.

Jeg har især i arbejdet med talenter i det jeg kalder ‘den skrøbelige alder’ fra 18-26 år, måtte vejlede i hvordan man går til kunstens helt fantastiske medie og branche uden sindet som indsats. Mine egne personlige erfaringer med den taktik, da jeg selv var i den skrøbelige alder, gav mig nogen dyrt lærte lektioner i hvor langt man kan gå både fysisk og psykisk.

Hvorfor er 18-26 år ‘den skrøbelige alder’? 
- Man er voksen, men man ved intet om hvad det vil sige at tage ansvar for eget liv - inklusiv egen læring. 
- Man er dårlig til at sætte grænser, for i de år er hjernen stadig i høj grad styret af grænsesøgende adfærd.
- Krop og sind er meget modtagelig og fleksibel, og kan ikke i særlig høj grad sortere i godt eller dårligt, rigtigt eller forkert.

Alt dette er egentligt fantastiske egenskaber til at lære et kunstnerfag, få puttet nogen teknikker ned i værktøjskassen og prøvet sig selv af. Problemerne opstår når følsomme unge voksne går for langt... alt den fleksibilitet kan få et menneske til at gå i stykker, inden i og uden på. Og det er godt at finde en løsning på sit kunstner-sind i denne alder, ellers kommer det bare senere, når livet ofte er blevet mere kompliceret.

I min undervisning svinger pendulet altid mellem at skabe ro, balance, ligevægtighed og selvbevidsthed, - og uro, vildskab, kaos og total frihed. Pendulet lærer en, at der altid findes et sted at vende tilbage til hvor sindet ikke er på spil, men hvor det finder ro og tryghed. Ved man hvor det sted er i sin stemme, i sin krop, i sine følelser og i sine tanker. Kan man skubbe kaoset rigtigt langt, give slip, gå ind i den kreative proces og være fri. Ved man ikke hvor ro og balance findes kan man presse sig selv et sted hen som er usundt både for krop og sjæl. Ofte er kunsten fra den pressede kunstner okay god - men det er lavet med sindet som indsats og ja, så må man gøre op med sig selv om det er det værd...

Comments

Popular posts from this blog

En dygtig sanger?

Smag og Behag