Posts

Showing posts from October, 2019

Mennesket og instrumentet

Image
At tage imod og give feedback på en konstruktiv måde er et vigtigt element af at være menneske, men endnu vigtigere som kunstner der arbejder sammen med andre kunstnere og imellem kunstarter.  Det handler ikke om feedback på faktadrevet information som i mange andre jobs, men om smag, subjektive parametre og forskellige typer af kommunikation. Dertil kommer at det er nemt at komme til at tage kritik personligt og føle sig ekstra sårbar omkring sin stemme og sin kunst. Stemmen er et instrument, men uden mennesket inden i er det som om det ikke helt spiller. Mit arbejde som stemmecoach handler om at give feedback. Feedback om hvordan mennesket inden i instrumentet kommer ud igennem instrumentet. Der er faktuelle parametre og tekniske færdigheder og der er subjektive, ubevidste og menneskelige parametre. Det ene uden det andet er meningsløst når det kommer til stemmen. I de 10 år jeg har været stemmecoach er jeg blevet mere og mere klar over at de er to sider af samme sag, og at jeg må o