At blive modig








Hvordan fremelsker man mod? 

Bliver man mere modig af at være tryg eller ved at være udfordret? Er mod i det hele taget bare noget man enten har eller ikke har, og kan det dermed faktisk ikke læres og fremelskes? Er man simpelthen født med eller uden?!

Jeg mener bestemt at mod kan læres og fremelskes, og jeg har set det ske. Jeg har set stemmeelver lære at have mod uden at jeg helt har forstået hvordan jeg har fremelsket det i dem, men der er nogen fællestræk som gør sig gældende for alle dem hvor det er lykkedes. 

- nysgerrighed
Regel nummer et er; søg mere viden. Et klart fællestræk for de der bliver modigere er, at de aktivt opsøger mere viden, flere oplevelser og større forståelse. De går som udgangspunkt ud fra at der noget de ikke ved, og at de må søge forståelse på en eller anden måde. Med den dybere forståelse kommer der ofte også et større mod, og en villighed til at søge videre og blive modigere...

- vilje
Mod og vilje er nært beslægtet, men er dog på ingen måde det samme. Mod giver efter og bøjer som et træ i en storm. Det gør vilje ikke. Vilje er fast og lavet af stål og bøjer ikke for noget eller nogen. Du kan nå langt med vilje, men med mod kan du gi’ dig hen, flyde ovenpå og blive båret af stærkere kræfter end dig selv.

- ærlighed 
At være modig indebær evnen til at se sig selv i øjnene og ærligt erkende at man er bange - for så at handle og gøre det man er bange for alligevel. Er man ikke villig til at være bange kan man ikke være eller blive modig. Dumdristig kan man nok være, men det er på igen måde det samme.

- sårbarhed
Ofte kommer modet når de andre muligheder er brugt op, når kræfterne er sluppet op, og man ikke længere kan holde livet ud. Jeg tror fuldt og fast på at man kan finde mod uden at skulle være helt ude af den, men det er ofte en del af processen at det føles som om at alt går i stykker i livet, inden man finder modet til at gå igennem og blive ved.

- tillid
Tro, håb og kærlighed givet i rette mængder på de rette tidspunkter. Opbakning i de små ting, og i de store. I alle timerne hvor der bliver kæmpet, når det går helt galt og når der klappes og der er publikum på. Mod er i min erfaring ofte en direkte forlængelse af at der er nogen (ofte mig) - der tror på at eleven kan. En eller anden man har tillid til skubber og støtter og holder og bærer og sår tillid. 

Det sidste jeg vil tilføje er at mod smitter nogenlunde ligeså meget som frygt. Så fremelsker man mod i en gruppe kan det opretholdes med meget lidt. Det samme gælder for frygt så man skal være opmærksom på hvilken kultur man opfordrer til og fremelsker.

Mod kan avles og fremelskes. Har man mod, ved man at man ikke blev født med det, for man ved man har tilkæmpet sig det med hver eneste handling man gjorde med frygten som følgesvend. Har man ikke mod tænker man, at det er noget man er født med - eller retter at det er noget man ikke er blevet tildelt. 




Comments

Popular posts from this blog

Stemmen der kan mærkes

Evnernes Epicenter